Gunnar Lauring
Gunnar Lauring var søn af kommunelærer Kjartan Lauring Andersen (04-02-1876 - 21-02-1941) og hustru Karen Margrethe Olsen (1877-1929). Hans familie stammer fra Horsens, men han og hans bror den senere kendte forfatter og historiker Palle Lauring voksede op i København. Gunnar Lauring havde altid ønsket sig at blive skuespiller, så han begyndte at læse hos Henrik Malberg. Han gik på Det Kongelige Teaters elevskole, hvor han blev uddannet 1924-26 og debuterede 31. oktober 1925 som Max i "Erik den 14.". De første år af Gunnar Lauringss karriere gik ikke så godt. Han var fastansat på Den Kongelige Scene, men fik ikke mange roller. I 1929 droppede han Det Kongelige Teater og drog til Svend Methling på Komediehuset. Der havde han heller ikke meget at lave. Han var engageret ved Dagmarteatret og Nørrebros Teater før han på Odense Teater 1937-38 fik de store roller, han havde sukket efter: Bl. a. som professoren i "Pygmalion" og som Axel i "Axel og Valborg". I 1939 fik han sit gennembrud i "Høfeber" på Frederiksberg Teater og i årene 1944-1955 var han skuespiller ved Det ny Teater, hvor han ofte var anvendt som lystspilskuespiller, men dog også spillede karakterroller som fx. Henrik VIII i "Cant" i 1953. I årene 1955-1957 og igen fra 1959 til sin død var han knyttet til Det Kongelige Teater, hvor han bl.a. spillede Peer Degn i "Erasmus Montanus" og grosserer Werle i "Vildanden". Han ydede store præstationer som karakterskuespiller og huskes især for sin præstationer som mægler Gruesen i TV-teatrets "Parasitterne" i 1958 og Kaptajnen i "Dødsdansen" i 1965. Ved siden af teatret fik han også tid til at indspille film. Han debuterede i en lille rolle i "De bør forelske Dem" fra 1935, hvor han spillede receptionist. Derefter gik det slag i slag de næste 33 år, med mange glansroller: Som f.eks sønnen i "Niels Pind og hans dreng" (1941), som onkel John i "Hold fingrene fra mor" og "Vores fjerde far" (1951), som biskoppen i "Harry og kammertjeneren" (1961) og som hr. Skovgård i hans sidste film "Dage i min fars hus"(1968). Gunnar Lauring fik i 1958 en Bodil for bedste hovedrolle i filmen "Krudt og klunker". I radioteatret opnåede han at spille 210 roller. Gunnar Lauring blev den 28. august 1927 gift i Helligåndskirken i København med skuespillerinden Henny Krause. Ægteskabet blev opløst i 1935. Senere blev han den 19. juli 1941 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Jessie Rindom. Han er far til skuespilleren Bertel Lauring.
